European Union External Action

Højtstående repræsentant/Næstformand

01/12/2019 - 00:00
Overview

Josep Borrell Fontelles fra Spanien har siden den 1. december 2019 haft rollen som EU's højtstående repræsentant og næstformand. Som EU's ledende diplomat har han til opgave at udforme og gennemføre EU's udenrigs-, sikkerheds- og forsvarspolitik.

Josep Borrell Fontelles fra Spanien har siden den 1. december 2019 haft rollen som EU's højtstående repræsentant og næstformand. Som EU's ledende diplomat har Josep Borrell til opgave at udforme og gennemføre EU's udenrigs- og sikkerhedspolitik – den såkaldte fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik (FUSP) og den fælles sikkerheds- og forsvarspolitik (FSFP).

Læs mere om den højtstående repræsentants daglige arbejde.

Siden Lissabontraktatens ikrafttræden er den højtstående repræsentant også næstformand for Europa-Kommissionen. Dette giver mulighed for yderligere koordinering og sikring af sammenhæng i EU's udenrigspolitik, da Europa-Kommissionen har vigtige internationale ansvarsområder, såsom handel, udvikling, naboskabspolitik og humanitær bistand.

Kombinationen af disse roller er at sikre konsekvens og sammenhæng i EU's aktiviteter i verden og sikre, at de ikke strider mod eller overlapper hinanden.

Den højtstående repræsentant leder EU's diplomatiske korps, Tjenesten for EU's Optræden Udadtil.

Hvad laver den højtstående repræsentant/næstformanden?

Der er en bred vifte af opgaver. Han skal bl.a.:

  • stå for den overordnede styring af udenrigspolitik og sikkerhedspolitik på vegne af EU,
  • koordinere EU's udenrigspolitiske instrumenter – udviklingsbistand, handel, humanitær bistand og kriserespons – som næstformand for Europa-Kommissionen,
  • opbygge konsensus mellem EU's medlemsstater og deres respektive prioriteter, herunder ved at lede månedlige møder mellem EU's udenrigsministre, forsvarsministre, handels- og udviklingsministre,
  • deltage i regelmæssige møder mellem EU's ledere i Det Europæiske Råd,
  • tale ved debatter i Europa-Parlamentet om udenrigs- og sikkerhedspolitiske spørgsmål
  • repræsentere EU på internationale møder, f.eks. i FN,
  • lede Det Europæiske Forsvarsagentur og EU's Institut for Sikkerhedsstudier.

Hvem udnævner den højtstående repræsentant/næstformand?

  • Det Europæiske Råd, der omfatter stats- og regeringscheferne i alle EU's medlemsstater, udnævner den højtstående repræsentant/næstformanden med kvalificeret flertal.
  • Kommissionens formand skal være enig i beslutningen.
  • Den højtstående repræsentant er også næstformand for Europa-Kommissionen, som skal godkendes af Europa-Parlamentet ved en afstemning, inden den tiltræder.
  • Kommissærerne udnævnes for en femårig periode, som kan forlænges, og som falder sammen med Kommissionens femårige mandat.

Embedet som højtstående repræsentant for den fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik blev indført med Amsterdamtraktaten, der trådte i kraft i 1999. Ti år senere føjede Lissabontraktaten væsentlige nye ansvarsområder til dette embede. Titlen blev ændret til "Unionens højtstående repræsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik", og siden har personen, som beklæder dennes stilling, også været næstformand for Kommissionen.

Samme dag, som Lissabontraktaten trådte i kraft, nemlig 1. december 2009, påbegyndte Catherine Ashton, den første person, der beklædte embedet, officielt sit arbejde i den udvidede stilling som højtstående repræsentant/næstformand.

Federica Mogherini

2014-2019: Unionens højtstående repræsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik/næstformand for Kommissionen
Federica Mogherini fra Italien var den anden højtstående repræsentant/næstformand for Kommissionen.

Catherine Ashton

2009-2014: Unionens højtstående repræsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik/næstformand for Europa-Kommissionen
Dette embede blev oprettet under Lissabontraktaten, og Catherine Ashton fra Det Forenede Kongerige blev som den første højtstående repræsentant/næstformand udpeget i henhold til den nye traktat.

Javier Solana

1999-2009: Højtstående repræsentant for den fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik, generalsekretær for Rådet for Den Europæiske Union
Dette embede blev oprettet under Amsterdamtraktaten, og Javier Solana fra Spanien blev udpeget af Det Europæiske Råd.

Editorial Sections: