European Union External Action

Spørgsmål og svar: Den Europæiske Fredsfacilitet

Bruxelles, 13/06/2018 - 10:55, UNIQUE ID: 180612_3
FAQs

Den højtstående repræsentant, Federica Mogherini, foreslår i dag med støtte fra Kommissionen at oprette en europæisk fredsfacilitet. Den Europæiske Fredsfacilitet er en fond uden for budgettet for perioden for den næste flerårige finansielle ramme, som har til formål at forebygge konflikter, bevare freden og styrke den internationale sikkerhed i hele verden til gavn for vores borgere og partnere.

Hvad er Den Europæiske Fredsfacilitet?

Den Europæiske Fredsfacilitet er en ny fond uden for budgettet med en værdi af 10,5 mia. €, der foreslås for en syvårig periode, som falder sammen med den næste flerårige finansielle ramme for 2021-2027. Denne facilitet vil gøre det muligt at finansiere alle foranstaltninger under den fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik (FUSP), der har indvirkning på militær- eller forsvarsområdet.

Forslaget om en europæisk fredsfacilitet skal øge anvendelsesområdet for fælles omkostninger til militære missioner og operationer under den fælles sikkerheds- og forsvarspolitik for at bistå partneres militære fredsstøttende operationer på globalt plan og udvide foranstaltninger med en militær eller forsvarsmæssig karakter, såsom kapacitetsopbyggende aktiviteter for militære aktører, som kan gennemføres inden for rammerne af FUSP.

 

Hvad er merværdien ved Den Europæiske Fredsfacilitet?

I henhold til EU-traktaten (artikel 41, stk. 2, i TEU) må Unionens budget ikke finansiere udgifter, der har indvirkning på militær- eller forsvarsområdet. Indtil nu er EU's militære FSFP-missioner og ‑operationer udelukkende blevet finansieret via Athenamekanismen, og støtten til partneres militære fredsstøttende operationer er blevet begrænset til afrikanskledede operationer gennem fredsfaciliteten for Afrika.

Den Europæiske Fredsfacilitet vil tage hånd om disse instrumenters begrænsninger. Den Europæiske Fredsfacilitet vil dække finansieringen af de fælles omkostninger til EU's militære operationer og missioner og gøre det muligt at støtte partnere på globalt plan. Kapacitetsopbyggende aktiviteter for militære aktører samt levering af uddannelse, udstyr og infrastruktur vil blive muliggjort gennem Den Europæiske Fredsfacilitet. Denne kombination gør, at EU vil kunne opbygge partneres kapacitet til på egen hånd at håndtere kriser, forebygge konflikter og skabe stabilitet.

Med en værdi på 10,5 mia. € for FFR's syvårige periode vil Den Europæiske Fredsfacilitet sikre, at EU-støtten er permanent til rådighed, samtidig med at der er mulighed for en hurtig reaktion på krisesituationer og anden akut bistand. Mekanismen har dermed til formål at lukke eksisterende huller i EU's værktøjskasse, så EU kan yde en større indsats og reagere hurtigere. Den Europæiske Fredsfacilitet vil således øge virkningen, effektiviteten og holdbarheden af EU's samlede indsats inden for fred og sikkerhed.

 

Hvordan iværksættes Den Europæiske Fredsfacilitet?

Den Europæiske Fredsfacilitet er et forslag fra den højtstående repræsentant med støtte fra Kommissionen. Den vil skulle vedtages som en afgørelse, der træffes af Rådet inden for rammerne af FUSP. Dette er en mulighed i henhold til artikel 30, stk. 1, i TEU.

 

Hvor skal finansieringen af Den Europæiske Fredsfacilitet komme fra?

Den Europæiske Fredsfacilitet skal finansieres med bidrag fra EU's medlemslande, som vil bygge på en fordelingsnøgle på grundlag af bruttonationalindkomsten.

 

Hvor stort vil budgettet for Den Europæiske Fredsfacilitet være?

Der er foreslået et loft på 10, 5 mia. € for Den Europæiske Fredsfacilitet over en periode på syv år, som falder sammen med den næste flerårige finansielle ramme, hvilket afspejler de stærkt stigende behov, som skyldes EU's udfordringer på internationalt plan.

 

Vil Den Europæiske Fredsfacilitet erstatte eksisterende instrumenter, f.eks. Athenamekanismen eller fredsfaciliteten for Afrika?

Den Europæiske Fredsfacilitet bygger videre på fredsfaciliteten for Afrika og Athenamekanismen og vil yde støtte, som i øjeblikket er delvist omfattet af disse finansieringsinstrumenter[1]. Den Europæiske Fredsfacilitet skal derfor fortsat finansiere afrikanskledede fredsstøttende operationer som f.eks. AMISOM eller G5's fælles styrke i Sahel og samtidig dække de fælles udgifter til militære missioner og operationer under FSFP, som i øjeblikket finansieres via Athenamekanismen.

 

Hvordan adskiller den sig fra andre instrumenter under den nye FFR?

Den Europæiske Fredsfacilitet er en fond uden for budgettet, som dækker omkostninger, der ikke kan dækkes af EU-budgettet. Andre forsvarsrelaterede instrumenter under FFR (som f.eks. Den Europæiske Forsvarsfond) vil bidrage til at udvikle EU-landenes forsvarskapaciteter og derved øge deres samlede kapacitet.

 

Hvem skal forvalte Den Europæiske Fredsfacilitet?

Den er et FUSP-instrument, og derfor skal den højtstående repræsentant stå for gennemførelsen af den med støtte fra Tjenesten for EU's Optræden Udadtil (EU-Udenrigstjenesten). Med hensyn til den finansielle forvaltning vil den højtstående repræsentant få hjælp af Kommissionens Tjeneste for Udenrigspolitiske Instrumenter (FPI).

Til daglig vil et udvalg under Den Europæiske Fredsfacilitet, som består af repræsentanter for medlemslandene, og som ledes af en repræsentant for den højtstående repræsentant, forvalte Den Europæiske Fredsfacilitet, især hvad angår budgetter og regnskaber.

 

Hvem beslutter, hvilke programmer og projekter der skal gennemføres via Den Europæiske Fredsfacilitet?

Den Europæiske Fredsfacilitet skal forenkle og strømline tidligere forskellige finansieringsordninger. Rådet eller Den Udenrigs- og Sikkerhedspolitiske Komité beslutter med enstemmighed på grundlag af forslag fra den højtstående repræsentant, hvilke foranstaltninger fredsfaciliteten finansierer.

 

Alle foranstaltninger under Den Europæiske Fredsfacilitet skal gennemføres under fuld overholdelse af forpligtelser i henhold til folkeretten, især menneskerettighederne og den humanitære folkeret. Der vil blive indført tilsynsmekanismer efter behov.

 

 

Baggrund

Den højtstående repræsentant og næstformand, Federica Mogherini, fremsatte idéen om en ny europæisk fredsfacilitet, som finansieres og forvaltes i samarbejde med medlemslandene, i sin tale til arrangementet "Building on vision, forward to action: delivering on EU security and defence" i december 2017. Den nye facilitet skal gøre det muligt for EU at yde en bedre støtte til partnere med henblik på at håndtere fælles sikkerhedsudfordringer, enten ved at støtte deres fredsbevarende operationer eller ved at hjælpe med at øge deres væbnede styrkers kapacitet til at sikre fred og sikkerhed på deres nationale område samt gennem militære FSFP-missioner og -operationer.

 

Europa-Kommissionens meddelelse om "En ny, moderniseret flerårig finansiel ramme for en Europæisk Union, der effektivt lever op til de valgte prioriteter for perioden efter 2020" af 14. februar bygger videre på dette ved at omtale en "særskilt finansieringsmekanisme på ca. 10 mia. € for perioden 2021-2027[, der] ville forbedre EU's muligheder for at yde finansiel støtte til foranstaltninger af forsvarsmæssig karakter betydeligt. Det svarer til op til 3,5 mia. € i indeværende periode."[2]

 

Yderligere oplysninger

Pressemeddelelse: Det fremtidige EU-budget

Faktablad: Den Europæiske Fredsfacilitet

 

[1] I dag finansieres fredsfaciliteten for Afrika af Den Europæiske Udviklingsfond uden for budgettet. Athenamekanismen er også en finansieringsordning uden for budgettet, som Rådet har oprettet til at finansiere de fælles omkostninger ved militære FSFP-operationer.

[2] Bemærk, at beløbet på 3,5 mia. € snarere er en ekstrapolering af den maksimale årlige udgift til fredsfaciliteten for Afrika og Athenamekanismen i de seneste år end en angivelse af de gennemsnitlige årlige udgifter, som ville være lavere.

Editorial Sections: