Fra vision til handling: EU's globale strategi i praksis — efter tre år og i fremtiden

14.06.2019

Den højtstående repræsentant og næstformand for Kommissionen, Federica Mogherini, har forelagt den tredje statusrapport om gennemførelsen af Den Europæiske Unions globale strategi, "EU's globale strategi i praksis — efter tre år og i fremtiden", som skal drøftes af EU's udenrigs- og forsvarsministre på samlingen i Rådet for Udenrigsanliggender den 17. juni 2019 i Luxembourg. I rapporten ses der på de fremskridt, der er gjort i de seneste tre år siden fremlæggelsen af den globale strategi i juni 2016, på fem prioriterede områder — vores Unions sikkerhed, staters og samfunds modstandsdygtighed øst og syd for os, en integreret tilgang til konflikter og kriser, regionale samarbejdsordninger og global styring i det 21. århundrede — og der gives muligheder for vejen frem i de kommende år.

Forord til rapporten om gennemførelsen af EU's globale strategi af den højtstående repræsentant Federica Mogherini"Vi har aldrig opfattet den globale strategi som en teoretisk øvelse. Den har altid skullet være et kompas for vores indsats, og det har den netop været, lige siden den blev fremlagt. For tre år siden beskrev vi verden som "urolig og kompleks": Vi følte behovet for at gøre Europa stærkere og mere sikkert, vi påtog os et ansvar over for de europæiske borgere og vores partnere, og vi indså, at vi kun anvendte en brøkdel af vores kollektive potentiale.

I dag er verden knapt bedre stillet, end den var for tre år siden. Men Europa opfattes i stigende grad som et globalt referencepunkt. Dette skyldes blandt andet, at vi har udforsket EU's uudnyttede potentiale — først og fremmest inden for sikkerhed og forsvar. Denne rapport viser den vej, vi har bevæget os i disse år. Den viser, at vi har opfyldt mange af løfterne i den globale strategi, og at vi i nogle tilfælde har opnået endnu mere, end vi håbede på. Den europæiske sikkerheds- og forsvarsunion har taget sine første skridt. Medlemsstaterne investerer nu i fælles industri- og forskningsprojekter for at udvikle det fulde spektrum af forsvarskapaciteter, som vores fælles sikkerhed påkræver. Vores internationale missioner har bedre kommandostrukturer, og vi har forpligtet os til at investere mere i vores civilindsats. Samarbejdet med vores partnere er tættere end nogensinde før — fra FN's fredsbevarende styrker til NATO, fra de fredsbevarende operationer i Afrika til ASEAN. Vores partnere erkender, at Europas styrke ikke blot er vores bløde magt.

Men dette er ikke den eneste grund til, at vi i stigende grad er et global referencepunkt. I disse tider, hvor FN og selve idéen om regelbaseret global styring er kommet under stigende pres, har vi investeret i multilateralisme som aldrig før. Vi har vist dette ved at optrappe vores finansielle forpligtelser til FN-systemet, f.eks. ved at redde FN's Hjælpeorganisation for Palæstinaflygtninge fra økonomisk krise, støtte FN's generalsekretærs reformdagsorden og arbejde på at bevare atomaftalen med Iran. Men det er ikke alt. Vi har altid forsøgt at opbygge de rette multilaterale rammer til at løse alle vores globale kriser: Det er nemlig den eneste måde, hvorpå der kan findes bæredygtige løsninger på vor tids problemer. Vi har altid brugt vores samlingskraft i multilateralismens tjeneste ved at forsøge at få de relevante regionale og globale magter til at sætte sig ved forhandlingsbordet. Dette er tanken bag Bruxelleskonferencerne om Syrien, Den Internationale Kontaktgruppe vedrørende Venezuela, Libyenkvartetten og de regionale møder om Afghanistan. Vi føler, at vi har ansvaret for at gøre vores del i samarbejdet.

Dette gælder for vores egen region, ikke mindst i Balkan, hvor det positive potentiale ved vores engagement er enormt og uden sidestykke. Men det gælder også for resten af verden. Den Europæiske Union er blevet en mere uundværlig partner i indsatsen for fred og sikkerhed i hele verden.

I den globale strategi blev der fastlagt en vision for Europas plads i verden, men den har i bund og grund også fremmet større sammenhæng i Unionens optræden udadtil. Vi slog til lyd for, at der er behov for mere "sammenhæng", ikke blot som et middel til at bevæge sig i retning af en stadig tættere forbundet Union, men først og fremmest for at gøre vores indsats mere effektiv og virkningsfuld. I disse år har vi gjort fremskridt med hensyn til at synkronisere vores udviklings- og sikkerhedspolitikker. Forbindelserne mellem interne og eksterne begivenheder kan ikke længere benægtes, og vores politikker har udviklet sig derefter. Vi har udviklet mere intelligente finansielle instrumenter såsom trustfondene, og EU's medlemsstater samarbejder inden for FN's Sikkerhedsråd på måder, der så umulige ud for blot tre år siden.

Den globale strategi har været vores fælles kompas i disse vanskelige tider. Strategien var resultatet af to års fælles overvejelser på tværs af ikke blot EU-institutionerne og medlemsstaterne, men også med deltagelse af civilsamfundet og den akademiske verden. I løbet af denne proces er der opstået en ny konsensus om, hvad EU havde brug for, hvad vi manglede, og i hvilken retning vi skal gå.

Vores fremskridt har kun været muligt som følge af en stærk kollektiv politisk vilje til at bevæge sig fremad.Men alt det, vi har opnået, kunne vise sig at blive kortvarigt, hvis en sådan politisk vilje forsvinder i fremtiden. Resultaterne skal konsolideres, og de nye muligheder, der har vist sig, skal undersøges yderligere. I denne rapport fremhæves der både resultater og mangler, og der foreslås muligheder for fremtidige foranstaltninger.

Med den globale strategi har vi valgt vejen til et stærkere Europa. Dette valg skal bekræftes hver eneste dag og ved hvert skridt på vejen." - Federica Mogherini  Klik for at udvide og læse rapporten:


Se også